Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Tilsyn

Uanmeldt pædagogisk tilsyn 2023

Dette notat udgør en afrapportering af det samlede resultat for det uanmeldte pædagogiske tilsyn 2023 for de kommunale dagtilbud i Mariagerfjord Kommune.
De uanmeldte tilsyn føres i alle dagtilbud hvert andet år i ulige år. Der bliver udvalgt et børnehus i hvert dagtilbud, som modtager uanmeldt tilsyn. Derudover modtager alle særlige dagtilbud også uanmeldt tilsyn hvert andet år. Derfor har der været tilsyn i 8 almene daginstitutioner og 2 særlige daginstitutioner i 2023.
Dagtilbudsleder og det pågældende børnehus modtager efterfølgende et tilsynsnotat, som ikke offentliggøres.
Du kan finde oplysninger om Mariagerfjord Kommunes overordnede retningslinjer for tilsyn på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside under ”Pasningstilbud”.

Sammenfatning af tilsynene

Vedhæftet herunder finder du et samlet overblik af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i de tilsete børnehuse. Dernæst uddybes relevante temaer, for de børnehuse, der har modtaget uanmeldt tilsyn. Denne sammenfatning tager afsæt i både observationer fra tilsynsdagene samt de efterfølgende ledelsesdialoger i de enkelte børnehuse.

Samlet overblik

Ifølge dagtilbudslovens § 5 b skal kommunen efter et tilsynsbesøg indgå i dialog med lederen af dagtilbuddet om vurderingen af kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Mariagerfjord Kommunes dagtilbud har en samlet kvalitetsforståelse, som bygger på materialet ”Kvalitet i Dagtilbud” (KVALid). Dette udgør grundlaget for dagtilbuddets pædagogiske arbejde såvel som tilsynets observationer af praksis.
Kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer i de enkelte børnehuse er vurderet ud fra KVALid parametrene, men børnehusene er ikke efterfølgende blevet placeret i ét specifikt område af kvalitetsskalaen. Dette fordi det uanmeldte tilsyn bidrager til et øjebliksbillede af institutionernes praksis og fordi, der tegner sig et overordnet billede af, at der er eksempler på både minimal og god kvalitet inden for samme børnehus og at der er variation i kvaliteten mellem nogle af stuerne i børnehuset.

Dokumenter

Tilsynsrapport 2022

Shape Created with Sketch.